Gotland - Forlis efter påsejling

10. September 2004

Resume

Fiskeskibet GOTLAND var på linefiskeri i Nordsøen. Om bord var to mand.

Mens skibet var ankret op for natten, og begge ombordværende sov i forlukafet, blev skibet påsejlet af et andet skib. De to ombordværende kom på dækket straks efter påsejlingen, kun let påklædt.

GOTLAND var blevet svært beskadiget ved påsejlingen og tog meget vand ind. Skibet begyndte straks at synke. De ombordværende kunne ikke identificere det skib, der havde påsejlet GOTLAND, og de måtte hurtigt forlade det synkende skib og gå i redningsflåden.

Skibets EPIRB havde automatisk frigjort sig fra skibet, da det sank, og udsendte automatisk nødsignal, der blev opfanget, hvorefter en eftersøgnings- og redningsaktion blev sat i gang.

De to skibbrudne fiskere blev reddet af en redningshelikopter efter 2 – 4 timers ophold i redningsflåden.

Det skib, der påsejlede GOTLAND, blev ikke identificeret.

Hændelsesforløb

Det følgende i dette afsnit er baseret på forklaring fra fiskeskipperen og medhjælperen:

GOTLAND sejlede fra Thyborøn den 9. september 2004 klokken ca. 07.00 til fiskeri
med langliner i Nordsøen, ca. 35 sømil vest af Thyborøn.

Om bord var fiskeskipperen og hans medhjælper. Medhjælperen var afløser for den
sædvanlige medhjælper, der netop var mønstret af.

De begyndte fiskeriet ved middagstid og fortsatte indtil klokken ca. 22.00, hvor de ankrede op for natten. Der var ca. 60 meters vanddybde. Skibet førte ankerlys, og desuden var dækslyset (halogenlys og lysstofrør) i bagbord side tændt.
De to ombordværende spiste varm mad i lukafet, og fiskeskipperen talte over VHF med to kollegaer fra Hanstholm om fiskeriet. Derefter gik de til køjs og sov, indtil der pludselig mellem klokken 03.00 og 04.00 om morgenen lød et meget stort brag, og det gav et meget voldsomt stød i skibet fra styrbord mod bagbord.

Fiskeskipperen lå i øverste agterste køje, og medhjælperen lå på kistebænken i styrbord side. Ved stødet faldt medhjælperen ned på dørken. De skyndte sig begge op på dækket, og fiskeskipperen løb hen agter, hvor han kiggede ned i maskinrummet og så vand i rummet. Han så et andet skib sejle bort, men han kunne ikke identificere det. Det syntes at være et mindre lastskib, som var ret kantet i facon, men ellers nåede han ikke at observere nogen kendetegn.

GOTLAND fik hurtigt styrbord slagside.

Medhjælperen kiggede ned i lastrummet og så vand i rummet. Fiskeskipperen kiggede igen ned i maskinrummet og så da, at vandet allerede stod højt over dørkbrædderne. Han råbte til medhjælperen, at de skulle skynde sig at få redningsflåden sat i vandet.

Redning med redningsflåde og helikopter

Fiskeskipperen greb en lommelygte og en kniv fra en skuffe lige inden for styrehusdøren. Han nåede ikke at udsende nødsignal på GMDSS-anlægget, der var placeret foran i styrehuset. Begge mand gik op til redningsflåden og hjalp hinanden med at sætte den ud. De løsnede den med slipkrogen, og det forløb fint med at få flåden i vandet og udløse den. Skibet havde da 30 – 40° slagside.

Der var fire redningsdragter, fire arbejdsveste og seks redningsveste i lukafet, og i styrehuset var der to redningsveste. Men på grund af den hastigt tiltagende slagside og vandindtrængning kunne de to ombordværende ikke få fat i nogen af disse redningsmidler.

Først gik medhjælperen i redningsflåden, så kappede fiskeskipperen udløserlinen med den medbragte kniv og gik derefter også i flåden.

De havde meget svært ved at få åbnet posen med pagajerne i på grund af mørke, og fordi de var forvirrede og havde besvær med posens bindesnor. Efter nogen møje lykkedes det, og de padlede meget ihærdigt med pagajerne for at komme væk fra skibet, men de kom næsten ikke ud af stedet. Da kiggede medhjælperen ud på vandet og så en hvid skygge, en line i vandet. Det var drivankerlinen, der havde fået fat i noget i skibet, der allerede havde dækket under vand i styrbord side. De kappede drivankerlinen og padlede væk fra skibet.

GOTLAND sank få minutter efter. Skibet rettede sig lidt op, inden det sank. De to skibbrudne kunne i redningsflåden høre et skot sprænges inden i skibet, og luften hvæsede ud. Da skibet sank, fortsatte ankerlyset en tid med at brænde under vandet.

Efter at have sundet sig et par minutter pakkede de skibbrudne redningsflådens udstyrspose op og fandt faldskærmssignaler og håndblus frem. De sendte et faldskærmssignal op, men der kom ingen respons på det.

Et stykke tid senere observerede de skibets EPIRB blinke i vandet. EPIRBen havde
siddet øverst på gelænderet ved mesanen og havde automatisk frigjort sig fra skibet, da det sank.

På et tidspunkt passerede et lastskib. De skibbrudne anslog, at afstanden til skibet var ca. tre sømil. De brugte et håndblus for at påkalde opmærksomhed fra skibet, og der blev straks reageret fra skibet med blinksignaler, hvorefter det ændrede kurs mod redningsflåden. Skibet nærmede sig langsomt, men på et tidspunkt begyndte det at vige. De to i redningsflåden brugte da det sidste faldskærmssignal, og igen blev der straks blinket fra lastskibet.

De skibbrudne brugte det sidste håndblus, og der blev atter blinket fra skibet, og efter ca. fem minutter tændtes alt dækslys på lastskibet, der viste sig at være et meget stort skib, og som øjensynligt havde været meget længere væk end først antaget. Fiskeskipperen lyste med lommelygten fra skibet, og medhjælperen lyste med lygten fra redningsflåden. De frøs, især fiskeskipperen, og de fandt termiske beskyttelsesdragter frem fra redningsflådens udstyrspose og trak dem på. De termiske beskyttelsesdragterhjalp med at holde varmen, men forhindrede, at de fortsat kunne lyse med lygterne, da hænderne var lukket inde i dragterne.

Kort efter kom en redningshelikopter imod dem. Den fløj først hen til lastskibet, men kom hurtigt tilbage til redningsflåden. De to skibbrudne, der var ret medtagne af kulde, blev reddet op i helikopteren, først fiskeskipperen og så medhjælperen. Helikopteren bragte dem til Flyvestation Aalborg, hvorfra de med ambulance blev kørt til Aalborg Sygehus.