Vonin
xx
Nordjyske Bank
xx

Fakta om Fiskeri - Fisk

 

Gråtunge



Klik for større billede.
FÆ:
ÍS: 
NO: 

SE:

FI:
D: Seezunge
ENG:
FR: Sole
Latin: Solea solea
Familie: Soleidae

Mange kender gråtungen under navnet søtunge eller bare tunge. Den er en af verdens lækreste fladfisk. Det fortælles, at en fransk kok i 1780 begik selvmord, da han ved en fejl ikke fik en leverance af gråtunger til en betydningsfuld fest. Fisken er vanskelig at fange for lystfiskere, den siges at være meget snu.

 

Udbredelse

 
Kendetegn
Tungen er i reglen mørkebrun og sort marmoreret. Øjesidens brystfinne har en tydelig sort plet. Den har overbid, og på undersiden af hovedet sidder der talrige små skægtråde. Den langstrakte, ovale krop er relativt tyk sammenlignet med andre fladfisk. Det giver kødfulde fileter af meget høj kvalitet. Fisken er dyr at købe og smager bedst, hvis den "modner" en dags tid på is.
 
Størrelse
Mindste fangstmål er 24,5 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 50 cm og 2,8 kg. Den kan blive over 20 år gammel. Danmarksrekorden for lystfiskere er på 2,5 kg fra 1992.
 

Fangstperiode

Gråtungen kan fiskes året rundt, men fanges især i foråret og om sommeren. .
 

Fangstmetoder

Trawl, Garn, Snurrevod
 

Udnyttelse

Fersk, Dybfrosset 
 

Levested

Nordsøen er det nordligste område, hvor gråtungen kan træffes. Den lever på blød sandbund fra 10 til 100 meters dybde. Den jager om natten og ligger nedgravet i sandet om dagen.
 

Føde

Gråtungen lever af forskellige bunddyr som muslinger, orme og små krebsdyr.
 

Kønsmodning

Tungen gyder fra april til juni op til 150.000 æg. Den er da 3 til 5 år gammel.
 

Tilberedning

Dampning, Stegning, Grill, Kogning, Friture, Mikroovn, Ovnstegning 
 

Næringsværdi pr 100 g

Energi 360 kJ Protein 18,7 g Kulhydrat 0,0 g Fedt 1,1 g
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

FiskerForum - 2005

TSR Electronic
xx
Granly Diesel A/S
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning