|
Tanken om et alternativt fiskeri efter taskekrabber (latin: canser pagurus –
engelsk; edible crab eller brown crab) er inspireret af flere forhold. Dels
kendskabet til at krabber fiskes kommercielt i andre farvande, og sælges på
de europæiske fiskemarkeder. Dels den succesfulde etablering af Læsø
Fiskeindustri A/S’s filial i Hvide Sande til forarbejdning af jomfruhummere.
Dels indtryk af stigende krabbebestand til gene for garnfiskeriet, hvor den
stigende bestand kan skyldes et øget udsmid fra konsumfartøjerne.
Da krabberne i den danske del af Nordsøen primært er
taskekrabber, er det naturligt at denne foranalyse primært sigter på at
klarlægge de kommercielle muligheder for udnyttelsen af denne art. Sekundært
er det dog også holdt for øje, at der kan være andre krabbearter, eller
andre skaldyr som krebs og snegle, eller endog helt andre arter som fx
blæksprutter, at det også kan være interessant at inddrage.
Inddragelsen af sådanne andre arter har imidlertid
været sekundært, men det er klart at såfremt fartøjer, forarbejdningsanlæg,
transportmidler, afsætningskanaler etc. kan nyde gavn af andre arter bør
mulighederne for dette vurderes, og muligvis undersøges nærmere på længere
sigt.
Målet med denne foranalyse, har dog alene været at
afklare forholdene omkring taskekrabber i et kommercielt fiskeri som det
primære, om end andre arter fanget med lignende metoder evt. kan inddrages
efterfølgende, såfremt det umiddelbart vurderes at være relevant.
Et tredje forhold, der evt. bør inddrages er muligheden
for at skabe en fuld livscyklus omkring krabbefiskeriet, hvor der på langt
sigt kan være tale om opdræt af krabber for at skabe et fuldt bæredygtigt
økosystem omkring krabben. Dette forhold skal bl.a. ses i lyset af krabbens
biologi med en periode på 6–7 år fra klækning til kønsmodning.
4. Taskekrabberne som en uudnyttet art kommercielt
fiskeri
I Danmark har der aldrig været tradition for at fiske
krabber. Det undrer man sig over i vore nabolande. Det er svært at sige
noget konkret om hvorfor der har ligget en upåagtet rescource hen uden at
blive udnyttet.
Der er heller aldrig foretaget nogen egentlig bestands
analyse. I ”Status for Dansk krabbefiskeri” af biolog Carsten Krog (dateret
2003-11-20) kommer Carsten Krog med følgende:
·
Der er en meget stor krabbebestand i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat.
Det er ikke forbundet med de
store problemer at fange store mængder af krabber i tejner. (Gennemsnitslig
fangst pr. tejne/røgtning: ca. 2 kg.).
·
Krabbefiskeri er et miljø skånsomt fiskeri (ringe bifangst,
ingen effekt på havbunden og ringe energiforbrug).
·
Det er relativt let at opbevare krabber om bord, de skal blot
holdes fugtige og kølige.
·
Der savnes opbevaringsfaciliteter og ekspertise i land.
·
De danske fiskeindustrier og -eksportører har ikke været
tilstrækkelig engageret til at sikre en stabil og kvalitetsorienteret
afsætning af krabber.
·
Krabbefiskeri har ikke hidtil ikke været attraktivt for dansk
fiskeri, dels på grund af de ustabile afsætningsmuligheder og dels p.g.a.
bedre fiskerimuligheder indenfor det mere traditionelle danske Nordsøfiskeri.
Ifølge fiskerne er der ingen grund til at tro at
krabbebestanden er faldende, nærmest tværtimod. Man kan gisne om mange
årsager, som f.eks. at der ikke er så mange torsk til at æde krabbe yngel og
krabber mens de skifter skjold. Det store udsmid af fisk kan også være en
årsag.
Hvis man skal lære mere om krabber skal man nok ty til:
·
Marine Institut, Tromsø, Norway
·
Marine Laboratory Aberdeen, Scotland
·
North Atlantic Fishery College, Shetland
Suz Henderson, North Atlantic Fishery College (se foto)
i Scalloway holdt en kort forelæsning for os under vort besøg i Scalloway i
Oktober 2004.
Konklusionen var i korthed den, at nok så det ud som om
der var masser af krabber, men at de var 6-8 år om at blive kønsmodne, dvs.
ca. 120 mm. over skjoldet. Man bør naturlig-vis ikke tro at, man kan fiske
los af en art der var så langsomme til at forplante sig. Der skal en
regulering til iflg. Suz Henderson. Især når nu stort set alt andet fiskeri
er restriktivt reguleret.
Suz Henderson fortalte i samme forbindelse, at
heldigvis er krabber meget lidt stationære. På en enkelt nat kunne de med
lethed flytte sig 5 km. Og på en måned 100 km.
Krabber kan blive op til 300 millimeter over skjoldet
og veje 5 kg. Mindstemålet i UK er 140 millimeter svarende til ca. 400g.
|
