Agn lægges i en lille pose i Creelens top. På fotoet til højre er agnposen orange i den viste creel.

Som agn kan man bruge al slags fisk, fed fisk som makrel og sild er godt, måske kan man få frossen agn fra Fiskefoder Fabrikken.

Tejnerne til taskekrabber har typisk en størrelse på 26 x 18 x 15 tommer, men tejnerne laves i øvrigt fra 22 x 16,5 x 12 inches for krabber til 46 x 20 x 17 inches for hummere (i denne beskrivelse er de opgivne mål, bestykning, priser etc. rettet mod tejner for taskekrabber).

Herefter monteres tejnerne med net med 60 mm masker i 3 mm line og tragte samt en netpose for opbevaring af madding (den orange netpose i tejnen vist ovenfor).
 

Yderligere omvikles den nederste del af bundrammen med gummi fra gamle dæk til motorcykler og flyvemaskiner, da disse dæk ikke indeholder stålkasser som til biler. Denne gummimontage er for at beskyttetejnerne mod slidtage fra søens bevægelser, når de står på havbunden.

I enden af tjenerne er der en låge. I tejnen er monteret en kraftig elastisk snor med krog i, der hugges i lågen for at lukke denne.


Tejnerne er i modsatte ende som lågen monteret med et dobbeltøjet nylonstykke (såkaldt ”spinners”, der bindes til tejnen i det ene øje. I det andet øje stikkes en 2 – 3 m lang 14 mm line igennem, hvor der blot bindes et knob på enden af dette, så det ikke kan trækkes igennem. Derved kan rebet rulle på bunden uden at tvinne op. Den modsatte ende af rebet bindes/splejses på hovedlinen, der består af 12 – 16 mm reb, hvor Polyorethan foretrækkes frem for Polyester (man skulle umiddelbart tro det omvendte).

Palour Creels ligner almindelige Creels, men med den tilføjelse, at den er lavet så krabberne har sværere ved at undslippe. Palour Creels bruges ofte i havgående fartøjer eller hvor det ikke er muligt p.gr.a. dårligt vejr at tømme Creelen så ofte. Det hævdes også at være bedre, hvis man fisker, hvor der er mulighed for bifangster af sorte hummere.

Næsten alle de kuttere vi var om bord i fiskede med den almindelige type Creel (se fotos ovenfor).

Levetiden for en Creel sættes til 7 - 8 år. Prisen er ca. 35 – 45 GBP per creel excl. tovværk til liner, gajer til bøjer og kædeled som ankre. Dette tilbehør repræsenterer dog en yderst beskeden værdi.

Man brugte ikke ankre men synk, af kæde eller bare et enkelt kædeled fra Off-shore industrien, fra den type ankerkæde, der bruges til at holde offshore platforme forankret.



Ankre er efter fiskernes mening noget roderi at arbejde med.


Man bruger heller ikke flagbøjer men almindelige orange ”gajer” med pålimede reflekser. (en sjov detalje).


Man brugte tillige to ”gajer” som ende bøjer med en halv snes favne imellem. Som fiskerne sagde; så var der god tid til at sætte line på spillet og rette kutteren ind, hvis strømmen løber hårdt (og det gør strømmen mellem øerne).

Caithness Creel i Wick, der er leverandør af tejnerne beskrevet i det foranstående var iflg. Carsten Krog fra Danmarks Fiskeriforening også leverandør af 1.600 til et dansk forsøgsfiskeri i 1996. Siden dengang er der imidlertid sket en produktudvikling af tejnerne, der fx dengang ikke var beviklet med bildæk som beskrevet.

Små både med 1 mand om bord fisker typisk med 300 tejner og haler 100 tejner om dagen. Én mand kan hale 25 tejner og sætte dem igen pr. time, hvis han har det ordentligt stillet an (self-shooting).

Tejnerne (creels) blev sat i lænker, som i garnfiskeri, i små både brugte man lænker på 20 – 30 tejner, store både op til 100 i hver lænke.

Linerne var ca. 1½ gange vanddybden mellem tejnerne og af 12 – 15 millimeter nylon tovværk.

Store havgående både med 5 mand om bord bruger 1.700-2.000 tejner og kan hale op til 1.000 på en dag.

Indhalingshastigheden er 100 tejner i timen og de sættes igen med steamfart. En fangst på 1 kg. pr tejne betegnes som slæk fiskeri. 3 kg. er godt, 2 kg. er det mest almindelige, og må betegnes som værende tilfredsstillende fiskeri.

Ved optræk til dårligt vejr bruges det at flytte tejnerne ud på dybt vand, hvor der fiskes på op til 150 m. Dette er dog vundet frem de senere år, imens man tidligere fiskede på 15 – 50 m vanddybde. Når forholdet med at flytte tejnerne på dybere vand inddrages skal man dog huske på at bølgerne i Nordsøens nordligste del og Nordatalanten når helt andre dimensioner under dårligt vejr, ligesom strømpåvirkningen hvor havbunden flader op er langt kraftigere. Den lavere bølgehøjde i den flade del af Nordsøen stiller derfor heller ikke samme krav til tejnerne og lænkerne i dårligt vejr.

Danske forsøg har vist, at der i danske farvande kan fiskes 2 kg. i gennemsnit. Tidligere danske forsøgsfiskeri efter krabber har imidlertid været af svingende karakter, og der bør derfor ikke sættes megen lid til resultater fra dansk forsøgs fiskeri.

De tidligere tilløb til dansk krabbefiskeri bør i hvert fald ikke kunne danne grundlag for en holdning om ”det har vi prøvet, og det duer ikke ….!”.

Dels er det mange år siden de foregik. Dels har vi hørt, at ikke alle forsøg var professionelt gennemført pga. forkerte tejner, halvhjertet indsats, manglende logistikfaciliteter, for ringe afsætningsmæssige forhold osv.


5. Fartøjerne for krabbefiskeriet

Når man betragter den mangfoldighed der er indenfor den danske flåde af garnbåde, er der nok ikke megen forskel i hvad der sejler rundt af krabbebåde. Der kan drages klare paralleller.

Der findes gamle både, nye både, store både og små både. Især findes der et væld af både der er bygget om gang på gang.


I vores undersøgelse har vi gjort meget ud af at finde frem til de sidste nye og optimalt udrustede krabbebåde.

Vi har f.eks. været om bord i UK’s sidste, nyeste og største krabbekutter: DH 100 ”EDVARD HENRY” bygget 2002 (billedet på rapportens forside).

Vi har været om bord i en ny krabbekutter udviklet efter generationers erfaringer med krabbekuttere, familien Costies K 70 ”HEATHER K” bygget 2003 (billedet til venstre).

Vi har været om bord i katamaranbåde, der måske er den nye trend indenfor mindre både i krabbefiskeri.

Ligesom i garnfiskeriet i Danmark, kan man tale om både til kystnært fiskeri og både til havgående fiskeri.

Hvis vi skal begynde med at beskrive en typisk nyere båd til kystfiskeri ser den omtrent sådan ud:

Båden er 30 – 35 fod og med frem bygget styrehus. Ofte meget frem bygget for at få størst mulig dæksplads. Fiskeri med tejner kræver meget dæksplads.

Bådene er med flad hæk og der er en bred port i lønningen agter.

Dækket er ”flush-deck” d.v.s. uden luger pound- støtter el. lignende. Dækket er som regel belagt med gummi måtter. Dels for at skåne dækket, men også for at tejnerne glider lettere ud når de sættes self-shooting.

På lønningen er der ofte et højt gelænder så tejnerne ikke falder over bord, når de stables.

I SB. Side agten for styrehuset er indhalingsgrejerne anbragt. Det består af en galge (david), der kan svinges ud for at holde tejnerne fri af båden, når der hales ind. I galgen sidder der en kasteblok, der er åben på agterkanten.

Spillet består af en hydraulik motor med en horisontal skive med et V-spor. Skiven er af støbegods, rustfri stål og aluminium er for glat.
  
I lønningen agten for indhalingen er der et bord til at sætte tejnerne på når de kommer ind, og skal tømmes og agnes før genudsætning.

Manøvre grejerne er anbragt på agterkant af styrehuset, så man kan passe både spil og manøvrere båden fra samme plads.

Motorkraften er beskeden ud fra den betragtning, at bådens hastighed alligevel er bestemt, stort set af bådens udformning og længde i vand linien.

Hundested eller Korsør skrue med vendbare blade, eller slireventil i gearet er en fordel.
 

I styrehuset er der naturligvis GPS, radar, VHF, autopilot og ekkolod etc. Altså traditionel udstyr uden unødvendige dikkedarer.

I Danmark vil prisen for en sådan nybygget båd på ca. 35 fod være DKK 1,5 – 2,0 mio.
 

Det sidste ny indenfor det kystnære fiskeri er katamaraner.


Katamaraner har en motor i hver halvdel af skroget, og er derfor fantastisk manøvredygtige og samtidig meget hurtigt sejlende. Der er også en vis sikkerhed i at have to motorer.

Omvendt øges investering-en i fartøjet, samt driftsom-kostningerne jo selvsagt,
hvilket tilsyneladende opvejes af fordelene.


Katamaranen har selvsagt et kæmpemæssigt dæk. Det store arbejdsdæk er alfa og omega hvis man skal arbejde med krabbetejner. Samtidig er bådene meget stabile og derfor behagelige at arbejde på.

Vi så to af slagsen på vores tur og var om bord i dem begge og talte med besætningen. De var alle ovenud tilfredse med katamaranerne. Om det bliver fremtidens krabbebåd vil kun fremtiden vise.


Den søgående krabbekutter er helt anderledes.

Her taler vi om shelterdækkere på op til knap 30 meter. Både der kan fiske i al slags vejr (og gør det). Bådene holder havet indtil de har en last der passer til et lastbiltræk eller to.

Bådene er bygget med indbygget tank med vand i viviertanke til opbevaring af levende krabber og med pumper der kan cirkulere vandet i tankene 6 gange i timen.

Som allerede nævnt var vi om bord i Englands nyeste og største krabbekutter DH 100 ”Edvard Henry” (billedet ovenfor), bygget i 2002.

Rederen af ”Edvard Henry” har yderligere 2 lidt mindre krabbefartøjer, ligesom fx det irske rederi Mcbride har 3 nyere fartøjer, så ud fra den almindelige opfattelse af skotter må der jo være økonomi i det …….


Men den mindre ”Heather K.”, K 77 (billedet på næste side) der ejes og føres af fiskeskipper Heddle Costie er mere interessant for et potentielt krabbefiskeri fra Hvide Sande. Heather K er væsentlig billigere og et mere handy fartøj.


Skipper Heddle Costie er en ung fisker, der er søn af George Costie. Heddle er 3. generation som krabbefisker. ”Heather K.”, K 77 har derfor indbygget Costies familiens mangeårige erfaringer med krabbekuttere. Det var nummer otte i rækken af krabbekuttere familien har været ejere af.

Heather K er bygget hos Macduff i 2003 og 17 meter lang. Fartøjet er designet udeluk-kende for krabbefiskeri og har 35 m2 meter vandtanke om bord. Det svarer til en last på 17 tons krabber. Vandet i tankene cirkuleres 6 gange i timen af to Desmi pumper i maskinrummet.


Arbejdsdækket er indrettet med indhalingsspillet fremme i styrbordside ved den hydrauliske port i siden. Indhalingsspillet er stort set det samme som i de mindre både, men bare kraftigere dimensioneret.

Indenfor på dækket er der et bord til at sætte tejnerne på mens de tømmes. Krabberne sendes derfra til manden, der foretager snittet i kloen (dette er nærmere beskrevet i afsnittet om håndteringen af krabberne ombord). Derefter sendes krabberne ned i viviertankene gennem rørsystemer, efter at der er sket en køns- og kvalitetssortering af krabberne, inden de sendes ned i lasten gennem forskellige rør.

Arbejdsdækket er meget stort og beklædt med gummimåtter, for at tejnerne glider gummi mod gummi, da det våde gummi reducerer friktionen, når tejnerne skubbes over dækket og skal sættes ud igen. Tejnerne sættes ud gennem en luge i lønningen (apteringen var henne agter og ikke i siden som vist på tegningen i bilagsmaterialet). For fartøjer med frit agterdæk er lugen naturligvis oftest i hækken.

Tejnerne håndteres stående på dækket, og det er muligt at der kan findes andre løsninger på dette for at fremme arbejdsmiljøet, ligesom sikkerheden muligvis kan forbedres. At sætte tejnerne i hårdt vejr er naturligvis ikke risikofrit, men kan vel i nogen grad sammenlignes med at køre grejet i havet fra en garnkutter med steamfart. Lovmæssigt opfylder fartøjerne CE-normerne, og bør også kunne opfylde de danske krav i deres nuværende udformning.

Desuden har Heather K fryselast til agn til tejnerne, men ingen traditionel last som det kendes fra de danske konsumfartøjer. Der fiskes som nævnt udelukkende taskekrabber.

Motoren er en 600 HK Mitsubitshi, og de to hjælpe motorer på hver 100 HK.

Til losningen er der monteret en kran fremme på shelterdækket foran lastlugen, og fartøjet har ingen mast. George Costie (senior) og Heddle (junior) havde haft kraftige diskussioner om dette, da George ikke mener man kan sejle med et skib uden mast – Heddle mener nu det går ganske udmærket for ham, hvilket George jo må give ham ret i nu.

I masten på styrehuset er der monteret 2 kraftige fjernbetjente projektører med elektronisk joy-stick betjening, af den type der bruges på bl.a. Grønland, Island og Norge.

I Hvide Sande er Jens Frich vist den eneste, der har noget lignende ombord.

Styrehuset er et helt kapitel for sig selv. Her er der heller ikke sparet på noget som helst.


Som en pudsig ting er styrehuset delt op langskibs af en slags skrank eller ”Bardisk” midt i styrehuset. I styrbord side er skipperens plads i styrestolen. Her har skipperen så overblik over alle manøvre grejer, instrumenter og monitorer.

Nogle af instrumenterne er anbragt på indersiden af ”bardisken” og i loftet så det giver et godt overblik, og er til at nå fra styrestolen.

I bagbord side altså på den anden side af ”bardisken” havde skipperne sit kontor med PC, vejrkort modtager, faksimile o.s.v. Der var ligeledes reoler til fangstjournaler, instruktions-bøger m.v. En virkelig praktisk indretning af det store styrehus.

Apteringen var i.ø. meget praktisk og smagfuldt udstyret, som det skal være i en kutter med mange havdage.

Desværre havde ”Heather K.” fået sparet bovpropel og beckerror væk. Som Hedlle Costie sagde med et stort grin ”Pengene slap sku op”.

Besætningen er på 5 mand + 2 i land på skift, altså i alt 7 mand tilknyttet fartøjet.

Prisen for kutteren var omkring DKK 7 mio. i 2003 fra værftet, men uden grej. Dette koster yderligere ca. DKK 1,5 mio. Med de stigende omkostninger til coating, elektronik og ikke mindst råvarepriserne på stål anslås et fartøj med grej at koste knap DKK 10 mio. i dag.

Der fiskes kontinuerligt året rundt, hvor det første års omsætning lå på lige godt 0,5 mio. GBP (DKK 5,5 mio.), hvilket må betegnes som særdeles godt sammenholdt med fiskeriet for tilsvarende danske fartøjer (18 m længde)

Det skal dog også skal med at fiskeriet er relativt mandskabskrævende. Til gengæld er fartøjerne relativt billige sammenholdt med fx trawlere med procesudstyr ombord.

Fartøjerne beskrevet ovenfor er hvad fiskerne i Scotland samt på Orkney- og Shetlandsøerne anvender. Disse fartøjer er ret naturligt meget lig det, der anvendes i Irland hvor bl.a. McBride familien driver 3 fartøjer med vivier tanke. Det mindste fartøj er Amy Jane på 18 m, der er meget lig Heather K, og derud over har McBride de to 25,5 m søsterskibe Heather Jane II og Peader Elaine II (billedet) bygget i 2001 hos Astilleros Armon Shipyard i Navia i Spanien.