7.  Håndtering af krabberne om bord

Man må fra starten gøre sig klart, at krabber er meget sensible. De er lette at stresse.

Levetiden nedsættes betydeligt, hvis krabberne ikke bliver behandlet nænsomt. De tåler ikke stød og slag, og slet ikke at der går hul i panseret. Bratte temperaturudsving tåler de heller ikke. Hvis de kommer i ferskvand drukner de efter 25-30 minutter. Krabberne har det også bedst i mørke.

Alle disse faktorer har stor betydning for Eksportøren, når han skal sælge og videresende krabberne som levende. At krabberne er levende ved modtagelsen er alene garanti for at de er friske og i orden. Det er vigtigt at krabberne er i god kondition inden forsendelse, men når fiskehandleren eller og kunderne har observeret, at krabberne er levende slagter de dem naturligvis alligevel.

Det gælder altså - som ved al slags fiskeri - at behandlingen om bord på kutteren er omhyggelig. Det er her processen begynder, men til tider har man indtryk af det er et overset faktum i fiskeriet.  

Hvis man vil gøre noget godt dækker man hver kasse med en våd jute sæk. Det holder på væden og holder gællerne fugtige.

En skovlfuld is i den øverste kasse er heller ikke til nogen skade på varme dage.

Man kan også opbevare krabberne i de gule islandske containere der rummer ca. 900 liter, hvilket svarer til ca. 400 kg. krabber.

Man lader blot spuleslangen løbe i containerne. Hvis man vil gøre det ekstra godt kan man komme en skovlfuld is i vandet, men man skal være varsom med at vandet ikke bliver for fersk.

Man kan undgå at vandet udferskes ved at anbringe isen i vandet i tætte sække/kasser.

I fx Grønland kommer man krabberne i kølelasten. Ved +5 grader bliver krabberne meget  lidt aktive, og ved +3 grader er de nærmest bedøvede.

I de mere avancerede både har man et spray system der befugter luften ganske let.

Det kaldes CASCADER opbevaring, og bruges også i lastbiler til transport til Sydeuropa.

Krabberne kan holde sig på den måde i mindst 4 døgn. Man kan godt komme krabberne tilbage i bassiner med saltvand igen, hvorved de liver op og bliver ”som nye”. Cascader princippet er der store forventninger til i Norge, hvor dette forventes videreudviklet. Dette skal dog givetvis ses i lyset af en relativ besværlig logistik med færgesejlads, hvor vi vil være noget bedre stillet med landanlæg i Hvide Sande.

Selve tejnefiskeriet er beskrevet andet steds. Når tejnen kommer ind over lønningen anbringes den på et bord ved lønningen. Tejnen tømmes og brugbare krabber sorteres fra resten ryger ud over siden. Der sættes frisk agn i agnposen, og tejnen sættes hen klar til at sætte.

I store kuttere er arbejdsgangen med tejnerne det samme. Når brugbare krabber er sorteret fra giver man dem et lille fint snit i den sene der bevæger underkloen.

Arbejdsdækket er indrettet med indhalingsspillet fremme i styrbordside ved den hydrauliske port i siden. Indenfor på dækket er der et bord til at sætte tejnerne på mens de tømmes. Krabberne sendes derfra til manden, der foretager snittet i kloen, hvilket han sidder ned til. Krabbens klo skubbes ind over en bøjle mens den snittes, da kloen skal være mest mulig åben. Dette arbejde kræver derfor , at man er meget omhyggelig, ellers lider krabben, bløder og bliver stresset. Såfremt krabben påbegynder at bløde, dør den indenfor kort tid af forblødning. Derfor er snittet i kloen en vigtig del af håndteringen ombord. Opkøberne kan tydeligvis se på fangsten og dødeligheden, når der har været nye og uvante folk ombord til at udføre snittet i kloen.

Vi har prøvet at snitte en krabbe, og tror ikke at krabben mærker noget til det. Dyreetik kan være et spørgsmål at bringe op, men vil være ude af proportioner, sammenholdt men behandlingen af dyr såvel til lands som til havs. Denne problemstilling må derfor alene antages at have teoretisk karakter. Lovmæssigt er der intet til hinder for dette.

Det er dog uomtvisteligt nødvendig at pacificere krabberne på denne måde, når de skal anbringes i vandtanke i bunden af kutteren. Denne pacificering er påkrævet da krabbernes sammenklemte kloer med lethed kan knuse et fingerled, og uanset krabberne ikke udviser kannibalistisk adfærd vil de udøve en ødelæggende adfærd uden pacificering.

Sorteringen ombord foregår dels kønsbestemt (kødindholdet er størst i hunnerne, og disse er foretrukne på bl.a. det svenske marked) og dels sorteres der efter kvalitet/levedygtighed så krabber, der umiddelbart kan klare biltransporten til Sydeuropa er sorteret for dette ved landing af fangsten. Sorteringen sker ved at tankene ombord i fartøjet er opdelt i mindre sektioner, hvor rør fører ned i disse tanksektioner oppe fra arbejdsdækket.

For vurdering af kødindholdet anvender man bl.a. i Norge et gennemlysningsapparat, men iflg. skotske fiskere er dette helt unødvendigt, da dette kan vurderes med lidt erfaring (det er vel som at sortere minkskind – nogle er gode til det og andre lærer det aldrig…... ).

Forholdet i tankene er sådan, at hvis man f.eks. har tanke med 10 tons vand kan man laste 5 tons krabber. Vandet cirkuleres som allerede nævnt seks gange i timen.

8.  Losning og landanlæg for opbevaring

Losning af krabber fra mindre både, der driver dagfiskeri losses i de stabelbare ”hollænder kasser” de opbevares i om bord.

Som altid med fisk er det en tillidssag at de er ordentligt behandlet og har en god kvalitet, når der leveres fra fiskerens side.

I Westray leverede man krabberne direkte til fabrikken. Her i Hvide Sande kan man jo lade krabberne gå over auktionen. Kvalitet og pris vil jo så følges ad, og der kan ikke opstå tvivls spørgsmål med udbyder og aftager. Sælger og køber er jo ikke gensidig forpligtede overfor hinanden, men der kan naturligvis også landes på kontrakt eller efter evt. andre kendte afregningsformer.

Hvis ellers krabberne behandles nænsomt og vejes korrekt op, som det er tilfældet på Hvide Sande Fiskeauktion, er auktionsprincippet jo dog en god måde.

Dette forhindrer jo ingen i at lave indbyrdes aftaler om eventuel levering til en nærmere fastlagt pris til eksportøren. Det kan naturligvis være et alternativ, såfremt der også kan landes på auktionen, men det er vigtigt at skabe forsyningssikkerhed i afsætningen.

Når krabberne bliver indleveret på fabrikken bliver de grundig undersøgt og vejet op. Den del der er egnet til levende transport afsendes ved at der losses direkte i bilerne, eller de opbevares i bassiner til førstkommende tanktransport. Hovedsageligt går krabberne fra de små fartøjer uden vivier tanke (se nedenfor) ombord til forarbejdning, og eksporteres ikke levende da de allerede har reduceret leveevne efter at have været opbevaret til havs uden at være i tankanlæg.

De krabber, der er frasorteret til forarbejdning lægges i et bassin med ferskvand for at aflive dem humant inden forarbejdning.

Næste morgen når fabrikken starter op er krabberne ”druknede” og klar til at blive kogt.

Fra de store kuttere med viviertanke om bord foregår det lidt anderledes.

Tankene tømmes for vand inden losningen og losningen foregår som ved andet fiskeri, ved at en mand eller to kravler ned i lasten og fylder kurve eller containere med krabber der så hives op af kutterens eget lossegrej.

På kajen er der opsat vægte og der er en kontrollør fra modtageren/køberen.

Krabberne kommer i lastbiler med tanke med iltningsanlæg m.v. (Vivier Lorries).

Primæssigt ligger indhandlingspriserne for levende krabber i det første omsætningsled fra fiskerne ind over kajkanten til landanlægget på ca. DKK 10,- pr. kg. Dette er prisniveauet i UK incl. Irland og Skotland hvor det ligger lidt lavere på Orkney og Shetlandsøerne grundet den dyrere transport til det europæiske fastland. Til sammenligning er prisniveaut for kløer steget gennem de seneste år til ca. DKK 25,- pr. kg. i første omsætningsled.

Vores gode kontaktmand fiskeskipper og eksportør George Costie har landanlæg med bassiner, der virker som bufferlager.

Vandet pumpes direkte op fra havet i bassinerne, og krabberne kan holdes levende i ugevis. Også her gælder kravet imidlertid om vandudskiftning 6 gange i timen. Placeringsmæssigt giver løsningen med en boring naturligvis stor fleksibilitet for placeringen m.h.t. logistik og produktion.

George Costies anlæg er placeret få meter fra kysten med frisk strømmende havvand.

Her i Hvide Sande har vi umiddelbart mulighed for at benytte et nedlagt anlæg oprettet til brug af opbevaring af ål. (Edgar Madsen).

Anlægget er beliggende ved slusen og skulle i teorien være meget ideelt.

I praksis viser det sig, at der kan opstå problemer når strømmen går fra fjorden ud i havet. Efter flere døgn med regnvejr og udledning af vand fra åerne med udløb i Ringkøbing Fjord, vil det udstrømmende fjordvand efter al sandsynlighed give problemer med at holde liv i krabberne, fordi vandet er for fersk og forurenet af landbrugets kvælstoffer.

Der er påpeget den mulighed, at man kan lægge et sugerør ret ud i havet. Dette betyder, at man så skal placere bassinerne umiddelbart indenfor klitrækken for at få så kort et sugerør som muligt.

En anden mulighed er billigere og mere tillokkende. Nemlig at bore ned og pumpe grundvandet op. Grundvandet i Hvide Sande er overmåde saltholdigt og har en konstant temperatur på 8 gr. celsius.

Løsningen med en sådan boring synes som en oplagt mulighed, og eftersom grundvandet jo alligevel ikke kan bruges til drikkevand skulle det vel være en nem sag at få lov til det. Der er en del okker og kalk i grundvandet, men det er ret nemt at filtrere fra.

Dambrugerne i Årgab har prøvet at bore efter vand, men dette var ingen succes fordi vandet indeholdt for mange mineraler. Om det kan bruges til krabber skal først undersøges, men ud fra de foreløbige kontakter til biologer og virksomheder indenfor akvakultur samt brøndborer synes det dog at være tilfældet. Analyse af vandet samt et praktisk forsøg vil imidlertid kunne af- eller bekræfte dette. Økonomisk vil en boring kunne etableres for tkr. 70.o – 100.o, men der eksisterer allerede grundvandsboringer i bl.a. Årgab syd for Hvide Sande, som der givetvis kan træffes aftale om adgang til for gennemførelse af forsøg.

En sådan løsning med boring for indpumpning af saltvand vil rent produktionsmæssigt betyde, at man er ret frit stillet m.h.t. placeringen af et sådant landanlæg.

Et projekt i Sæby (tankanlægget i dirft på billedet) med hollandske penge bag, strandede og gik i betalingsstandsning p.g.a. problemer med vand som sundhedsmyndighederne ikke kunne acceptere.

Derfor må en prøveboring med en Laboratorieundersøgelse af vandets kvalitet og naturligvis en tilladelse til at udnytte grundvandet være en af de første ting der skal undersøges. Alternativt kan det undersøges om der kan laves en vandret boring ud i havet.

Ifølge Billund Akvakultur, der var involveret i det hollandske projekt i Sæby (billedet – tomme tanke), er det en yderst farbar vej at foretage boringer og tage grundvand op. Alternativt en boring der tager havvand direkte ind til bassinerne som nævnt.

Iflg. Holmsland Kommunes Tekniske Forvaltning ved Ingeniør Steen Davidsen, er der umiddelbart intet er til hinder for at få tilladelse til at foretage boringer efter grundvand i Hvide Sande.

Ved anvendelsen af en boring til vandudskiftningen kan man forestille sig bassinerne placeret i umiddelbar forbindelse med et procesanlæg til behandling af krabberne. Man kan også forestille sig anlægget anbragt lige ud til kajen for at lette losningen. I  Hvide Sande kan der fx peges på  kassevaskeriet og - eller - opbevaringshallen til fiskekasserne. Der er jo (desværre) masser af plads i auktionshallen til at kassevaskeriet kan flyttes der ind.