11.  Andre alternative arter

Blandt de mulige alternative arter er snegle (billedet herunder), krebs, blæksprutter etc. hvor den primære effekt naturligvis opnås ved en forbedret udnyttelse af produktions-anlægget, pakkeri, forsendelse og transport etc.

Umiddelbart vurderes der ikke at være væsentlige synergier indenfor fiskeriet ved at kombinere dette med andre arter. I så fald var dette antageligt sket i Skotland, Shetland, England eller Irland. Når dette anføres skal dog også nævnes den mulighed at det ikke har været forsøgt i væsentligt omfang, fordi krabbefiskeriet antageligt har været godt nok i sig selv.


 

Det skal dog nævnes at man på Orkney-øerne også arbejder med muligheden for udnyttelse af snegle, men dette er alene på forsøgs-stadiet og uden kommerciel værdi endnu.

Ud fra dette har anvendelsen af alternative arter ikke indgået i vurderingen af fiskeriet, forarbejdningen, markedsforholdene, økonomiske overslag og kalkulationer etc.

Omkring afsætningen af spildprodukter fra krabbeindustrien henvises til afsnittet omkring afsætningsmulighederne beskrevet i det foregående.

12.  Skabelsen af et økosystem

Som en del af et full scala projekt kan der tilkobles et yderligere element i form af opdræt med henblik på at skabe et fuldt økologisk system hvor bestanden opretholdes.

Henset til krabbernes lange levetid med en periode på op til 7 år inden de er kønsmodne vil opdræt givetvis skulle foregå på den måde at yngel klækkes og udsættes som supplement til den naturlige bestand. Denne fremgangsmåde anvendes ikke i dag for krabber, men den bruges flere steder for hummer på fx Orkney og Shetlandsøerne. Tilsvarende fremgangsmåde kendes i.ø. fra helt i Ringkøbing Fjord samt forsøget med torskeklækkeriet i Hvide Sande for nogle år siden.

Med den forventede bestand af frit levende og naturligt opfostrede krabber er udklækning ikke aktuelt i projektets første fase, men såfremt det senere viser sig at krabbefiskeriet når et omfang hvor bestanden belastes, er det naturligvis en mulighed der bør vurderes nærmere.

Under alle omstændigheder bør der som nævnt andetsteds ske en regulering af krabbefiskeriet med licens- eller kvoteordninger. Umiddelbart synes en licensordning at være at foretrække henset til erfaringerne fra fx rejefiskeriet, ligesom licensordninger benyttes i andre fiskerier og hos andre fiskerinationer. Yderligere vil en licensordning også give en vis beskyttelse af de fiskere, der viser sig som pionerer og går ind i krabbefiskeriet som de første. Hele debatten omkring kvoteordninger og licenser er imidlertid en både biologisk, politisk og følelsesladet debat som ikke føres videre her. Det understreges dog at en regulering af fiskeriet vil være nødvendigt henset til andre nationers erfaringer (bl.a. UK, Canada og Grønland).

Omkring økosystemet kan det kort beskrives hvordan det i dag fungerer for hummere, hvor vi har set et anlæg for dette på Orkney Øerne. Anlægget ejes og drives af de lokale fiskere på stedet.

Hummerne stryges for rogn, der udklækkes i kar med rindende vand. Derefter placeres larverne i små plastbakker hvor de vokser sig op til ca. 1,5 cm. Længde inden de flyttes over i nye plastbakker indtil de når en størrelse på ca. 10 – 14 cm efter et par år, hvor udsætningen sker.

En tilsvarende fremgangsmåde kan givetvis anvendes for taskekrabber, men igen er det næppe relevant i projektets første faser. Det er dog et forhold som bør nævnes af et par årsager. For det første vil det være naturligt at have dette lokalt med henblik på at skabe et krabbecenter. Rent politisk er dette dog noget, der bør afklares i forhold til andre skaldyrsaktiviteter i regionen, men det ligger naturligvis udenfor denne foranalyse.

For det andet skal opstart af en udklæknings- og opdrætsproces startes som en langsigtet investering for erhvervet af den simple årsag, at der går 7 år før krabberne er kønsmodne, og yderligere et par år inden de har en attraktiv markedsstørrelse, og endnu et par år med opstart og indkøring af klækkeriet. Altså en samlet periode på op til 10 – 12 år før de første udklækkede krabber kan fiskes til kommerciel anvendelse.

Etableringen af et klækkeri med bygninger, bassiner, kar, vandboring, pumper, køle-/fryserum etc. vil umiddelbart skønnes at være en investering på DKK 4 – 6 mio. samt derefter ca. DKK 1 mio. årligt for den efterfølgende drift med 1 - 2 medarbejdere, strøm, vandafledning, admini-stration, registrering af forskningsdata, forrentning etc.

Omkring etableringen af et klækkeri skal det jo dog naturligvis anføres, at det i så fald vil være fristende at udklække hummere frem for krabber henset til den langt højere pris på hummere, men det forudsætter jo dog at hummere kan trives og leve i udsætnings-området.

Hele dette tema omkring mulighederne for supplerende udklækning, er dog imidlertid noget der bør tilgodeses med en særskilt behandling af emnet, såfremt det viser sig at have relevans og interesse for projektet.

Omkring afsætningen af spildprodukter fra krabbeindustrien henvises til afsnittet omkring afsætningsmulighederne beskrevet i det foregående. Det skal dog påpeges, at ”genbrug” af spilprodukterne naturligvis understøtter det økologiske aspekt.

13.  Anlægs- og driftsøkonomi

Generelt:
Økonomien i projektet kan indledningsvis splittes op i et pilotprojekt og et full-scale-setup.

Førstnævnte med økonomien i et pilotprojekt kan naturligvis specificeres yderligere med etablering af vandboringer, tankanlæg, tejner til forsøgsfiskeri, leje af et egnet fartøj til forsøgsfiskeri, indkøb eller leje af materiel til forarbejdning og pakning i et pilotprojekt, distributionsomkostninger, supplerende markedsanalyse med tilhørende oplæg til markedsføringsplaner og testleverancer, projektledelse etc.

Sidstnævnte med økonomien i et full-scale-setup kan igen splittes op på de enkelte ele-menter som fartøjer og redskaber, landanlæg, procesanlæg til forarbejdning og bygninger, transportmateriel, markedsføringsomkostninger, indkøring, projektledelse, finansiering etc.

Yderligere skal sidstnævnte naturligvis ud over anlægsøkonomien også underbygges af et driftsbudget for indikation af hvorvidt driftsøkonomien grundlæggende er bæredygtig.

De økonomiske elementer bør dog helt klart ses som en helhed, men hvor der så kan være mulighed for at indlægge milestones i projektet med en go/no-go stillingtagen til om der fortsættes med projektet. Dette skal ses ud fra det meningsløse i at opstarte et pilotprojekt, uden positiv indikation af projektets levedygtighed i fuld skala.

Det rækker ikke at opstarte pilotprojektet, med mindre der er positiv forventning om, at der kan rejses finansiering til det samlede fuld skala projekt.

Dette bider imidlertid sig selv i halen, da vi næppe opnår forpligtende tilsagn om finansiering til noget man ikke ved hvordan økonomien er i ….

En stor portion pionerånd og risikovillighed skal derfor påregnes for at få projektet til at lykkedes, men det er ikke anderledes end med opstarten af torskegarnsfiskeriet i 1960’erne, rejefiskeriet på Grønland i 1970’erne, etableringen af ålefarmen i 1980’erne eller opstarten af hummerfabrikken i Hvide Sande i 1990’erne. Alt sammen noget, der har givet arbejdspladser i fiskeindustrien, på skibsværfterne og hos underleverandørerne i Hvide Sande gennem årene. Derfor kan man også håbe at visionerne og økonomien rækker til at sparke et krabbeprojekt i gang såfremt et pilotprojekt og de økonomiske kalkuler danner grundlag for dette.

Den makroøkonomiske effekt på vor ”lokale nationaløkonomi”:

I de efterfølgende kalkuler og overslag skal det anføres at der uanset ønsket om en helhedsbetragtning alene er kalkuler og budgetoverslag for delelementer. Fx har der ikke været kalkuler af hvad etableringen af et krabbefiskeri vil betyde for værfterne, havnevirksomhederne, leverandører af grej, husstandsindkomsterne hos medarbejderne i krabbeforarbejdningen etc. da de afledte effekter på lokalsamfundets makroøkonomi vil være for omfattende at beskrive i denne foranalyse. Der er dog ingen tvivl om at der vil være en væsentlig positiv effekt såfremt der kan etableres et krabbefiskeri med 5 – 10 fartøjer med 2 – 7 fiskere per fartøj, samt en procesfabrik på land med 20 – 50 ansatte - og deraf følgende lokalt forbrug samt skatteindtægter. Et lille regneeksempel med fx 20 fiskere og 30 medarbejdere i forarbejdningsindustrien vil det være 50 skatteindtægter med et samlet bidrag til kommunekassen på 1,5 – 2 mio. årligt, hvortil kommer stats-, amt-, og kirkeskat etc. Den del af indtægten, der ikke går til skat skal naturligvis omsættes, og antager man at hver indkomst afleder et forbrug på tDKK 30.o per indkomst svarer det til et lokalt merforbrug på 1,5 mio., hvoraf vel 0,5 mio. vel beskattes hos de lokale handlende. Dette vil så igen give et par hundrede tusinde i skatteindtægter, samt de 25% i moms af forbruget. Alt i alt vil der således kunne genereres offentlige indtægter på kr. 4 – 6 mio. årligt (hvoraf skønsmæssigt halvdelen havner lokalt) alene ved skatteindtægter for fiskere og medarbejdere tilknyttet krabbefiskeriet direkte, samt det deraf afledte forbrug. Dette er uden at føre tanken videre til fiskeindustriens leverandørvirksomheder, det merforbrug der afledes via den øgede indtægt hos de lokale handlende etc. (det der i makroøkonomien/-nationaløkonomien kaldes multiplikatoreffekten).

Viser det sig, at de kun bliver det halve af det nævnte skøn, er det jo heller ikke så ringe endda. Bliver skønnet blot tilnærmelsesvist nået svarer det til en payback periode for det anslåede tilskud til det samlede projekt (investeringerne til dette fremgår nedenfor) på ca. 3 år, hvilket må betegnes som godt. Selv med blot det halve indtægtsniveau vil det give en paybackperiode på ca. 6 – 8 år, hvilket kan sammenlignes med fx ejendomsinvesteringer og vel heller ikke er så ringe endda med en offentlig målestok.

Når vores ”lokale nationaløkonomi” inddrages er det ikke for at bevæges os væk fra emnet, men alene for at perspektivere investeringen i at få et krabbefiskeri op at stå. Herunder også at sammenholde risikoen ved fx pilotprojektet med de fremtidige indtægts-muligheder.

Pilotprojektet:

Pilotprojektet kan gennemføres efter 2 modeller; et fuldt projekt med såvel fiskeri som landanlæg eller et begrænset pilotprojektet med et inchartret fartøj fra UK til gennem-førelse af fiskeriet, men hvor krabberne landes i UK.

Førstnævnte model beløber sig til ca. DKK 2,2 mio. (kalkulationen fremgår af bilagsmateri-alet), hvor fordelene ved dette er muligheden for at gøre erfaringer med dels fiskeriet og hvad kan være endnu vigtigere med landanlægget, logistikken og afsætningen etc. Såfremt der vælges et pilotprojekt med forarbejdning på land vil det givetvis kræve etablering af et hygiejnemæssigt high-risc område i forarbejdningsbygningen hvilket anslås at koste yderligere DKK 0,2 mio., således den samlede sum udgør ca. DKK 2,4 mio.

Alternativt kan der gennemføres et reduceret pilotprojekt for ca. DKK 1,2 mio. (kalkulationen fremgår ligeledes af bilagsmaterialet), hvor fordelene ved dette er dels at der fiskes med et erfarent mandskab og afprøvet grej samt fiskemetoder. Yderligere kræver dette ikke landanlæg, da lasten kan sejles til Scotland og landes der.

Ulempen ved denne form for forsøgsfiskeri er imidlertid at der ikke gøres landbaserede erfaringer. Dette er et ganske væsentligt forhold, da netop landanlægget, forarbejdningen og logistikken samt afsætningen er forhold, der har ført til fiasko i tidligere tiders forsøg på etablering af et krabbefiskeri.

Ud fra dette anbefales derfor gennemførelse af det fulde pilotprojekt til knap DKK 2,5 mio.

Omkring dette med et pilotprojekt versus opstart af et fuld scala projekt er der naturligvis spørgsmålet om afvejningen mellem at man tror fuldt og fast på bæredygtigheden, og derfor sparer omkostningerne til et pilotprojekt (og starter direkte i fuld skala), eller på den anden side erkendelsen af usikkerhedsmomenterne og gør sig erfaringer i et pilotprojekt, hvor omkostningerne vil være spildte hvis det falder positivt ud. Så kunne man jo lige sp godt være startet i fuld scala ……

Henset til realismen omkring usikkerhederne anbefales dog opstarten af et pilotprojekt. Uanset det må kunne lade sig gøre, ud fra hvordan krabbeindustrien er drevet frem i UK.

Anlægsøkonomien i et full-scale projekt:

Etableringen af et krabbefisekri med fartøjer, byninger og procesanlæg i land, transportmateriel for levende krabber, projektgennemførelse, projektfinansiering etc. skønnes at ligge i størrelsesordenen DKK 35 – 40 mio. (se specifikationen i bilagsmaterialet).

Finansieringen af anlægsudgifterne bør kunne ske med 50% tilskud, 35% lån og 15% egenfinansiering (se specifikationen i bilagsmaterialet). Umiddelbart kan 15% egenfinansi-ering forekomme som lidt, men her skal det med i betragtningen at vi bevæger os ind i et nyt område, samt at der er stor immaterielle investeringer i form af produktudvikling, teknologitilpasning, markedsudvikling, projektopbygning, finansiering etc. således at egenfinansieringen ville have været langt højere, hvis sådanne forhold havde været afprøvet sammenlignet med traditionelt fiskeri og en kendt industri.

Yderligere gælder det at 50% tilskud bør kunne opnås hele vejen igennem uanset om det er nye fartøjer, landanlæg, projektudvikling, produktudvikling, teknologitilpasning, markedsudvikling, finansiering i opstartfasen etc. da der er tale om opbygningen af en ny industri. Det hjælper ikke at sige at man kun vil give tilskud til fartøjerne, men ikke projektudviklingen eller omvendt. Eller at finansieringsomkostninger i en opstartfase ikke er tilskudsberettiget. Der skal nødvendigvis ses på dette som en helhed.

Alt efter ambitionsniveau kan investeringsstørrelsen naturligvis svinge, men hvis der skal skabes grobund for succes skal man givetvis være varsom med at beskære projektet. For salg af levende krabber kan fx transportmateriellet ikke undværes, når krabberne skal landes levende skal der være viviertanke i de større fartøjer, for de mindre fartøjer skal de i høj grad være indrettet til formålet etc. Derfor skal man givetvis være varsom med at påbegynde ombygning af bestående fartøjer, anvendelse af bestående procesanlæg etc.

Denne holdning lægges ikke for dagen ud fra en ødsel investeringstankegang om at ”nyt er nyt!”. Det er ud fra en simpel industriel tankegang, at hvis vi skal have konkurrencekraft i forhold til krabbeindustrien i UK hjælper det ikke at starte ud med brugte tejner, gamle ombyggede fartøjer, et halvgjort procesanlæg, forsendelse af levende krabber i træuld etc.

Når vi såvel produktionsteknologisk som markedsmæssigt skal konkurrere mod en flåde af nye fartøjer, der lander deres krabber i god form for en effektiv forarbejdning eller hurtig transport med distribution af friske levende krabber målrettet markedsført som et kvalitetsprodukt overfor den Sydeuropæiske højindkomst forbruger …….

Så skal vi også kunne matche vore konkurrenter på såvel produktions- som afsætnings-parametrene!!

Det gælder givetvis indenfor skaldyrsindustrien, som indenfor al anden industri……

Det er ud fra dette, at der i anlægsbudgettet lægges op til hele flowet med nye fartøjer, moderne procesanlæg, transportmateriel etc., ligesom der naturligvis også skal afsættes midler til projektets etablering, indkøring og finansiering i opstarten etc.

Driftsøkonomien i et kommercielt krabbefiskeri:

Driftsøkonomien i et kommercielt krabbefiskeri kan naturligvis splittes op på fartøjerne, forarbejdningsindustrien, leverandørerne af grej, servicevirksomhederne, følgevirkningerne på den lokale makroøkonomi (nationaløkonomi) etc.

At postulere der kan laves veldokumenterede driftsbudgetter for hele projektet vil være forkert. Problemet er grundlæggende at en lang række faktorer er ubekendte som bl.a. udnyttelsesgraden ved forarbejdningen, lønomkostningerne i forarbejdningen, andelen af grejet indkøbt/produceret lokalt etc.

Ud fra kendskabet til normerne med 2 kg. krabber per løft af tejnerne a DKK 10,- per kg. og løft af 1.000 tejner per dag for et 18 m fartøj og en kvote uden begrænsninger er det let at komme frem til, at et bruttofiskeri på ca. DKK 5 mio. for et sådant fartøj er opnåeligt. Og at det af fiskerne betegnes som godt……. Det må også være tilfældet henset til en levetid på creels over 6 – 8 år, et lavt brændstofforbrug, relativt billige fartøjer etc.

Overordnet set er der flere forhold, der indikerer en fornuftig økonomi i fiskeriet efter taskekrabber:

• For det første kan nævnes at flere fiskeskippere/redere har 2 – 3 nyere fartøjer, hvilket bl.a. gælder ejeren af ”Edward Henry” fra Dartmouth i Scotland nævnt i denne rapport med 3 fartøjer og Mcbride Fishing i Irland, der ligeledes har 3 nyere fartøjer på 18 – 27 m.
   

• Tilsvarende at familien Costie fra Westray har investeret DKK 8 – 9 mio. i deres seneste fartøj, der er nummer 8 af fartøjer familien har haft.
   

• At George Costie (senior) fra Westray er medejer af såvel en krabbefabrik som en tejnefabrik indikerer også at der er penge i krabbeindustrien.
   

• Det forhold at der startes krabbefabrikker op som i Pierowall og Scrabster samt på Shetland med 20 – 50 medarbejdere indikerer også, at der er økonomi i industrien.
   

• Investeringen i 2002 på NOK 100 mio. af Hitra Mat i Norge i havne- og produktions-anlæg på 4.400 m2 indikerer økonomi i krabbeindustrien på trods af lang transport
   

• Ekspansion af den norske krabbeindustri fra en export på 400 tons til knap 1.000 tons i 2003 sideløbende med stigende priser indikerer et fremtidigt potentiale, sær-ligt med bedre logistik fra den jyske vestkyst i forhold til de europæiske markeder
   

• At tejnefabrikker som fx Caithness Creel i Wick ekspanderer og investerer i svejserobotter, pulverlakeringsanlæg og ansætter flere medarbejdere indikerer også at der er penge i industrien for leverandørerne til krabbefiskeriet.
   

• At der bygges flere nye krabbefartøjer som fx fartøjerne på 15 – 28 m hos fx Macduff og katamaranerne på 30 – 40 fod hos fx Gemini Workboats indikerer også at der er penge i krabbefiskeriet.
   

• At afsætningen økonomisk kan bære en relativ dyr logistik fra Shetlands- og Orkneyøerne samt Scotland og Irland til markederne i Sydeuropa og Sverige indikerer også, at et krabbefiskeri i Danmark vil være konkurrencedygtigt. Tilsvarende betragtninger kan gøres for den norske krabbeindustri.
   

• At ejerne af fartøjerne og fiskerne ombord lever relativt godt, og kører i store firehjulstrukne køretøjer, indikerer også en vis økonomi i krabbefiskeriet

For en hardcore økonom med en 5-årig handelshøjskoleuddannelse som cand. merc. og et dagligt virke som direktør i en mellemstor virksomhed, er det naturligvis ganske frustre-rende at skulle inddrage indikatorer som det at samme skipper har flere fartøjer, omfanget af nybyggeriet af fartøjer, investeringen af NOK 100 i et norsk krabbemodtageanlæg, den omkostningskrævende logistik fra Shetland, standarden på fiskernes boliger og biler etc. som målestok for, om der kan være fornuftig økonomi i et kommercielt krabbefiskeri på den jyske vestkyst….!!

Det vil naturligvis være bedre hvis sådanne indikatorer kan underbygges af eksakte kalkulationer og budgetter. Imidlertid er det naturligt nok, at de besøgte fiskere og producenter ikke har åbnet deres kalkulationer og givet os fuld økonomisk indsigt, da vi jo for dem også kan opfattes som potentielle konkurrenter, uanset vi har gode personlige kontakter.

Der skal dog ikke herske tvivl om at vi - nok mest af alle - kan ønske os bedre kalkuler og budgetter da økonomisk succes med projektet lægger os meget på sinde, såfremt det iværksættes. Økonomien bør være succeskriteriet for dette i en økonomisk trængt branche om en økonomisk trængt region af landet. Udsigten til et bæredygtigt nichefiskeri bør derfor også være driveren til iværksættelsen af et pilotprojekt.

14.  Tidligere danske tilløb til krabbefiskeri

Gennem årene har der som ganske kort nævnt andetsteds været flere tilløb til etablering-en af et dansk fiskeri efter taskekrabber.

Det gælder således forsøg i 1985 med fiskeri efter taskekrabber fra Hvide Sande, Sæby og Læsø. Fiskeriet på Læsø blev fortsat på forsøgsbasis frem til 1988 af fiskeskipper T. B. Bille, imens de øvrige forsøgsfiskerier kun skete i 1985. T.B. Billes fiskeri blev i modsæt-ning til mange andre forsøg ganske godt beskrevet af ham. Dette forsøg sluttede da kun en enkelt ildsjæl på Læsø, fiskeskipper Bille, fandt det formålstjenligt at fortsætte med.

Forsøgsfiskeriet gennemført dengang led i almindelighed under fiskernes manglende incitament til at skabe en succes (dengang var fiskeriet langt mindre presset end i dag), fiskeriet blev tilsyneladende ikke fulgt op og dokumenteret, der blev ikke taget hånd om landfaciliteterne sideløbende, der blev muligvis anvendt forkerte tejner etc. Lokalt og i fiskerikredse sættes der ikke megen lid til dette forsøgsfiskeri fra Hvide Sande.

I forbindelse med dette fiskeri blev det lokalt forsøgt at indfryse krabberne, men det viste sig at benene falder af. Dette fænomen er ikke ukendt, og sker hvis krabberne stresses i forbindelse med aflivningen. Også dette problem fandt vi således løsningen på i Skotland.

I efteråret 1996 blev der gennemført et forsøgsfiskeri fra med tejner fra Caithness Creel. Tejnerne er lignende, men ikke helt magen til, dem der anvendes i dag i Skotland. Dette involverede 5 fartøjer fra Esbjerg, Thyborøn og Hirtshals. Fiskeriet førte til fangst af ca. 30 tons krabber over forsøgsfiskeriets periode. Projektet er beskrevet i en rapport udarbejdet af biolog Carsten Krog fra Danmarks Fiskeriforening. I dette fiskeri var man nok kort sagt for tidligt ude, og der blev nok ikke etableret en tilstrækkelig god logistik og afsætning.

For få år siden blev der gennemført et forsøgsfiskeri af Jens Frich hvor krabberne blev afskibet levende til markederne i Sydeuropa i kasser med træuld af fiskeexportør Knud Søndergaard. Konklusionen på dette forsøg blev vel sammenfattende at krabber er der nok af, men at der er lang vej fra forsøg til et bæredygtigt fiskeri med forarbejdning i land og etablering af afsætning på eksportmarkederne.

Et projekt blev for et par år siden startet op i Strandby med et ældre og meget ombygget fartøj, men hvor der samtidig blev etableret landanlæg. Dette projekt blev drevet af fiskeskipper Marten Foppen, hvor hans forudgående kendskab til krabbefiskeri ikke kendes af os.

Dette projekt led en økonomisk død grundet flere forhold; dels kan det diskuteres hvorvidt fartøjet var egnet (se billedet til højre), dels opstod der problemer med fødevarekontrollen, og dels var der problemer med vandtilførselen til landanlægget samt vandudledningen (miljøtilladelsen), og dels slap finansieringen op i indkøringsperioden. Projektet var delvist finansieret af den hollandske virksomheden Seafresh i Urk, hvor vi  været i kontakt med direktør Jan Ras.

Senest er der nu for nyligt i 2004  iværksat et fiskeri fra Thyborøn efter krabber, hvor dette forestås af en muslingefisker fra Esbjerg med fartøjet E 63 ”Jeppe” (se billedet til venstre). Udfaldet af dette projekt kendes ikke, men dels er fartøjet næppe optimalt til formålet (sammenlignet med hvad vi har set i Scotland og de nordligere øer) og dels er et enkelt mindre fartøj ikke tilstrækkeligt til at skabe grundlaget for markedsgennemtrængning (penetrering) i afsætningen på eksportmarkederne, da der skal mere til at opbygge stabile leverancer.

Sammenholdt med erfaringerne indsamlet i denne rapport fra krabbefiskeriet i Scotland, Orkney, Shetland og Irland samt  Norge tilknyttet erfaringerne fra Grønland og Canada, ser det ud til at et krabbefiskeri kan etableres - til trods for tidligere mislykkede tilløb til dette.

De tidligere danske forsøg retfærdiggør i hvert fald ikke, at et krabbefiskeri dødsdømmes på det foreliggende grundlag.

Ingen af de hidtidige danske forsøg har haft den fornødne ressourceindsats til at skabe en succes. Dette er bl.a. set ud fra hvordan et tilsvarende pilotprojekt ville have været drevet ud fra et industrielt synspunkt.