15.  Oplæg til det videre arbejde

Umiddelbart efter rapportens færdiggørelse distribueres den til erhvervsudvalgets medlemmer med direkte tilknytning til fiskeriet, samt Hvide Sande Havn og Holmsland Kommune, der har bidraget til rapportens finansiering. Det vil sige flg. personkreds:

Iver Enevoldsen, borgmester og formand for Hvide Sande Havn

Thorleif Jensen, kommunaldirektør, og repræsentant for Holmsland Kommune

Erik Clausen, havnedirektør, og repræsentant for Hvide Sande Havn

Jørgen Iversen, advokat og formand i EHK samt medlem i erhvervsudvalget

Hans Peter Kristensen, værftsdirektør og medlem i erhvervsudvalget

Karsten Olesen, smedemester og dambruger samt medlem i erhvervsudvalget

Helga Madsen, fiskeeksportør og medlem i erhvervsudvalget

Inden evt. videre arbejde og initiativer omkring etableringen af et krabbefiskeri vil denne foranalyse/rapport tillige blive distribueret til:

Jens Frich, fiskeskipper med tidligere forsøg på krabbefiskeri og input til rapporten

Jørgen Christensen, fiskeriforeningsformand

Mogens Frydendahl, direktør og medlem af det rådgivende havneudvalg

Gunnar Høj, fiskeskipper og formand i generationsskifteselskabets fiskeriudvalg

Ole Christensen, skibsingeniør/-konsulent og deltager i rapportens udarbejdelse

Gurli Jensen, bankprokurist og deltager i rapportens udarbejdelse

samt naturligvis rapportens/foranalysens bagmænd, hvilket indebærer 15 rapporter, der udarbejdes individuelt jf rapportens indledning.

For det fremtidige arbejde foreslås det, at der etableres dels en referencegruppe, der vil blive informeret om projektets fremdrift, da dette kan være relevant for de organisationer og interessegrupper samt virksomheder denne personkreds repræsenterer.

Yderligere kan denne referencegruppe naturligvis komme med input til projektets forløb, således der etableres en 2-vejs kommunikation om dette. Referencegruppen vil dog ikke have indflydelse på det daglige arbejde i projektet, men indflydelse gennem de organisationer, der repræsenteres.

Såfremt nogle i referencegruppen vælger at undlade deltagelse, men lade sig informere gennem andre er der intet til hinder for dette, da der givetvis er et overlap mellem en lang række organisationer. Referencegruppen vil derved kunne reduceres, uden det berører informationsniveauet i almenhed.

Referencegruppen foreslås sammensat så den repræsenterer flg. grupperinger;

Holmsland Kommune

Hvide Sande Havn

Fiskeriforeningen

Større havnevirksomheder (bl.a. værfterne for skibsbygning)

Mindre havnevirksomheder (bl.a. smedene for udstyr og landanlæg)

Leverandører til fiskeriet

Fiskeeksportørerne

Fiskeauktionen

Generationsskifteselskabet

Erhvervsudvalget

Erhvervsudvalget fremkommer med oplægget til sammensætningen af referencegruppen.

Deltagelse forudsætter dog naturligvis en positiv interesse i projektet, samt økonomisk opbakning hvor det må være relevant. Dette gælder fx Generationsskifteselskabet, Hvide Sande Havn og Holmsland Kommune.

For gennemførelse af det praktiske arbejde foreslås nedsat en arbejdsgruppe med et bredt fagligt kompetenceindhold. Det er intentionen, at deltagerne i arbejdsgruppen alene del-tager i udvalgte dele af forløbet hvor de har deres spidskompetencer. Der er således ikke lagt op til en lang møderække. Som ankermand i projektets daglige arbejde foreslås Christian Bollerup, imens Jens Bollerup varetager den mere politiske og koordinerende del, hvilket er i lighed med forløbet gennem de 6 – 8 uger arbejdet med denne foranalyse har pågået.

Det videre arbejde vil helt naturligt afhænge af hvilke beslutninger der træffes om samarbejdsformer i kølvandet af denne foranalyse. Umiddelbart kan der dog oplistes en række aktiviteter, der bør gennemføres;

• Fyraftensmøde gennemføres for bred information om projektet
• Afdækning af hvilke forhold, der evt. bør uddybes yderligere
• Udarbejdelse af supplerende budgetter og evt. økonomiske forecasts
• Udarbejde forslag til licens- eller kvoteordning
• Ansøgning om tilskud
• Vandanalyser fra eksisterende boringer
• Finde egnede lokaliteter for landanlæg
• Vandboring hvor anlægget forventes placeret
• Kar og pumper til landanlæg
• Aftale med fiskeskipper om fiskeri
• Vurdering af om der er bestående tejner, eller indkøb af tejner
• Aftale om afsætning for krabberne fisket i et pilotprojekt
• Evt. supplerende analyser og rapporter udfærdiges
• Kontakt til Højmark Laboratoriet m.fl.
• …. andre aktiviteter udløst af ovennævnte – når en sten vendes, ligger der 2 nye !!

Der er givetvis flere aktiviteter, og mange af dem skal køre sideløbende. Dels for at meget kan stå og falde med om en enkelt ting mislykkes, og dels for at holde farten i pilotprojektet således dette kan gennemføres i 1. halvår 2005 med afslutning i 3. kvartal. Dette a.h.t. sæsonen for krabbefiskeriet, samt for at holde fart i projektet i forhold til potentielt andre forsøg på at etablere et dansk fiskeri efter taskekrabber.

16.  Sammenfatning og konklusion

Der er en bestand af taskekrabber, der i dag ikke udnyttes kommercielt i Danmark, men der er et ekspanderende krabbefiskeri i vore nabolande UK og Norge.

Biologer og fiskere har det umiddelbare indtryk at bestanden af taskekrabber har en udbredelse, der gør et kommercielt fiskeri relevant. Samtidig påpeges det dog med erfaringerne fra nabolande, at der skal ske en regulering af fiskeriet henset til bl.a. en periode på ca. 7 år inden taskekrabben er kønsmoden.

Fartøjerne til fiskeriet har en størrelse, der matcher den bestående flåde i Hvide Sande med fartøjer fra 25 fod til 30 meter, men fartøjerne anvendt til fiskeriet i nabolandene er designet og rigget til decideret krabbefiskeri, og de bestående fartøjer skal derfor bygges om, eller der skal bygges nye. Fartøjerne fra ca. 40 fod og opefter er bl.a. indrettet med vandtanke for levende krabber.

Landanlæggene kræver særlige forhold omkring opbevaring af levende krabber, ligesom forarbejdningsprocessen for ferske og frosne krabbeprodukter kræver etablering af high-risc-zone i produktionen for at tilgodese de veterinære krav til skaldyrsforarbejdning. Der ligger dog betydelige arbejdspladser på land, hvor krabbefabrikker i UK og Norge typisk beskæftiger 20 – 50 medarbejdere.

Afsætningsmæssigt er der etablerede markeder i Sydeuropa som fx Frankrig og Spanien samt til dels Portugal og Italien, ligesom der er andre nærmarkeder som fx Sverige. Disse markeder udbygges fortsat. Yderligere er der potentiale på nye europæiske markeder, ligesom fjernmarkeder kan blive relevante på sigt. I Norge arbejdes således også på det Nordamerikanske marked. I Norge har man oplevet såvel stigende tilførsler samt stigende priser i gennem de seneste 5 år, imens man tilsvarende har oplevet stigende mængder i UK, men dog med stabile priser. I første omsætningsled ind over kajkanten opnås der i den nordlige del af UK priser på ca. DKK 10, og grundet bedre logistik vil der givetvis kunne opnås højere priser i Danmark for tilsvarende størrelser og kvaliteter. Prisniveauet på DKK 10,- pr. kg. er imidlertid attraktivt for fartøjerne. Afsætningsmæssigt ligger prisnive-auet på DKK 15–25 for levende krabber og på DKK 35–50 for forarbejde krabbeprodukter.

Investeringsmæssigt ligger fartøjerne fra DKK 1,5 – 2 mio. for joller til DKK 10 mio. for nye krabbekuttere incl. grej og udstyr. Et mindre landanlæg vil antageligt ligge på en investering i størrelsesordenen DKK 4 – 6 mio. afhængigt af bygningsfaciliteter, imens specialbyggede tanktrailere til transport ligger på DKK 0,6 – 0,8 mio. Ud over investeringer i fartøjer, landanlæg og distribution tilkommer naturligvis indkøringsomkostninger, finansiering og projektomkostninger m.v., hvorved investeringerne kan komme op i DKK 30 – 40 mio. Et pilotprojekt kan imidlertid gennemføres for DKK 1 – 2,5 mio. afhængigt af ambitionsniveau. Det er dog givetvis meget vigtigt at tænke i en helhed og ikke lade begrænsninger gælde, da man så risikerer at projektet falder på ”flaskehalse” hvor man har sparet et forkert sted. Dette har angiveligt været årsagen til at tidligere forsøg på etablering af kommercielt krabbefiskeri ikke har opnået succes. Der er imidlertid intet i de tidligere forsøg, der indikerer at det ikke kan lade sig gøre, idet disse primært har været rettet mod fiskeriet – det er på landsiden og afsætningsmæssigt at tilløbene er strandet.

Et pilotprojekt kan opstartes i 1. halvår 2005, hvilket passer til krabbesæsonen.

17.  Om foranalysens bagmænd

Christian Bollerup, f. 1935, er uddannet skibssmed og maskinmester, og har i flere perioder været aktiv indenfor fiskeri. Han har tillige undervist på tekniske skoler, bl.a. i 1970-1972 som forstander på teknisk skole i Nuuk (Godthåb), Grønland. I årene 1972 – 1977 var han teknisk konsulent for fiskerierhvervet på Grønland som ansat af Grønlands-ministeriet med base i Nuuk (Godthåb). I den forbindelse var han bl.a. medvirkende til bygningen af flere fiskefartøjer til Grønland, bl.a. på værfterne i Hvide Sande.

I 1978 etablerede Christian Bollerup egen konsulentvirksomhed, sideløbende med opstart af trawler- og rejeeksportvirksomheden Manitsoq Trawl ApS, der drev flere fabrikstrawlere på Grønland. Datterselskabet Manitsoq Trawl Trading (Danmark) A/S i Bramming blev drevet i kompagniskab med en dansk og en fransk partner hvor virksomheden omsatte for mere end DKK 300 mio., med datterselskaber i Frankrig og Canada. Virksomheden havde en lang årrække med positive driftsresultater, men blev siden ramt af nedgangen i det grønlandske rejefiskeri i begyndelsen af 1990’erne, og er i dag opløst. Christian Bollerups afhændede sine aktier i Manitsoq Trawl koncernen i midten af 1980’erne.

Efter sin afhændelse af aktierne og udtræden som bestyrelsesformand i Manitsoq Trawl koncernen drev Christian Bollerup i en kort periode den tekniske konsulentvirksomhed videre i eget regi, men afviklede ligeledes denne. Efterfølgende har han bl.a. haft minkfarm og drevet jollefiskeri i sit otium, men var i en periode også tilknyttet bestyrelsen for det internationale pelsauktionshus Hudson’s Bay and Annings Ltd. i London. Senest er Christian lokalt nok mest kendt for byggeriet af kirkeskibet i Helligåndskirken, samt havnerundfarterne på hans sorte smedecykel anno 1958.

Jens Bollerup, f. 1968 (søn af Christian Bollerup), nåede inden sin uddannelse at have forskellige fritidsjobs tilknyttet fiskerierhvervet indenfor dambrug, i pakhuset m.v. og var i en periode i lære som fiskeexportør, og har siden fisket som jollefisker et par sæsoner i f.m. sine studier, men har naturligvis også været med større fartøjer på havet. Efterfølgende er han sideløbende med sin erhvervskarriere uddannet civiløkonom med flere retninger: HD i international afsætning, HD i internt regnskab & IT, samt senest cand. merc. i styring og ledelse (var i en periode under studierne jollefisker – til tider med rigelige mængder krabber !!), og har tillige deltaget på kurser ved bl.a. IMD i Lausanne, Schweiz.

Erhvervsmæssigt har Jens Bollerup gennem knap 10 år arbejdet i forskellige erhvervsafd. i Jyske Bank, bl.a. i hovedsædet i Silkeborg, og var i en periode ansvarlig for bankens fiskeriengagementer i Esbjerg filialen, der ud over finansieringen af lokale fartøjer i Esbjerg også finansierede Færøske og Grønlandske fiskeriaktiviteter.

Siden 1998 har Jens Bollerup været ansat i Gunnebo koncernen, hvor han i en periode har været ansat som business development manager tilknyttet koncernhovedkvarteret i Göteborg, hvor han bl.a. har forestået etablering på nye markeder som fx Indien (marked og produktion), Mellemøsten (etablering af salgsselskab i Dubai) og Sydamerika m.fl.

Siden 2001 har Jens Bollerup været adm. direktør for Gunnebo Protection A/S i Danmark, der er en sikringsvirksomhed med ca. 70 ansatte. Han er sideløbende med dette tilknyttet divisionsledelsen i Gunnebo Perimeter Protection og koncernledelsen i Gunnebo Gruppen, der er en international sikringsvirksomhed med 8.000 ansatte og aktiviteter world wide.

Jens Bollerup besidder tillige en række bestyrelsesposter og har bl.a. bestyrelsesposter i  Dansk Industri, Sikringsbranchen m.v., og har siden 2003 været formand for Hvide Sande Gruppen, der i 2004 blev sammenlagt med Erhvervsudvalget, hvor han nu er formand.