|
Fiskekrogen er et fiskeredskab, der har
været brugt til alle tider og overalt på jorden. Den kendes
derfor i mange tusinde forskellige udformninger og materialer.
Nu om dage er materialet hovedsageligt stål. Fælles for
krogene er deres J-form og deres forskellige dele: Øverst
sidder hovedet, derefter stangen, buen og odden med
eller uden modhager. Krogene bruges til fiskeri med liner.
Pirkefiskeri i den klassiske udgave består
i, at man fra en båd sænker en tung pirk (krog) ned til
bunden, hvorefter man begynder at pirke, dvs. henholdsvis hæve
og sænke stangen. Pirken vil da tilsvarende bevæge sig op og
ned og fungere som lokkemad for byttet.
Moderne fiskeri har mulighed for at betjene
sig af computerstyrede pirkemaskiner, der kan udregne og styre
vægt og dybde, trække pirken op og sågar tage fisken af
krogen, når den er halet ombord. |