|
Endnu et nyt konsumfartøj på vej til
Thorsminde.
Et
nybygget 17,24 m. langt konsumfartøj, L347 Palermo – ejet af
Johnny Pedersen, er fra slutningen af indeværende uge klart til at
stævne ud på konsumfiskeri og efterfølgende levere frisk fisk i
Thorsminde.
Dermed kan Thorsminde og byens
fiskeriafhængige virksomheder glæde
sig over endnu en fisker, som tør investere i fremtiden og som
tror på nærområdet. ”Vi vil gerne understøtte områdets
infrastruktur og støtte det lokale erhvervsliv” udtaler den
43-årige skipper til Fiskerforum.dk
Det nye skib er opbygget omkring et skrog, der er bestilt hos
Vestværftet i Hvide Sande og bygget i Riga, men alt afsluttende
arbejde og aptering er foretaget i Thorsminde, og har dermed givet
arbejde til en række lokale virksomheder. Her i blandt Lemvig
Maskinteknik, Thorsminde Maskinværksted og Lemvig Bedding.
Skibet skal størstedelen af året fiske torsk og pighvar i
Nordsøen.
Kun i kortere perioder vil skibet ikke være omkring den
lokale havn. Det sker, når der fiskes efter tunger i Kattegat. I
den periode forventer skipper Johnny Pedersen, at Bønnerup bliver
basehavn.
De lokale fiskeopkøbere i Thorsminde har dermed noget at se frem
til. Skibet råder i øjeblikket over en restkvote af torsk på ikke
mindre end 45 tons. Fisk som gerne skal fanges og omsættes inden
året er omme. Med 20 års erfaring som selvstændig fisker, skal
Johnny Pedersen med hjælp fra den 3 mand store besætning nok klare
den sag.
Hoveddimensioner:
Længde oa. .................17,24 meter
Længde pp. .................14,99 meter
Bredde mld....................5,80 meter
Dybde hoveddæk............2,85 meter
Tonnage .......................:102,6 GT. |
 |
Kapaciteter:
Brændolie ~......................... 9.500 L
Ferskvand........................... 1.500 L
Hydraulik olie tank....................800 L
Lastrum.................................60 m³
Aptering..............................5 mand. |
Fremdrivningsanlæg:
Mitsubishi S6B3-MPTK, 243 KW
Gear:
ZF W 350
med kontrolsystem
Propeller:
Hundested VP 8, diameter Ø 1500 mm
Bovpropeller: Hundested FT-2-V, 50 HK hydraulisk drevet.
Hjælpemotor:
2xMitsubishi S4SDT, 45KVA, 380 Volt, 50 Hz
Styremaskine. :
Tenfjord
Vægtsystem i last og på hoveddæk :
Marel Food System
|